Kort svar: EU's regler pålægger i dag ikke små og mellemstore transportvirksomheder et selvstændigt krav om at rapportere CO2-udledning. Kravet kommer alligevel - ad bagvejen: Store kunder, der selv er rapporteringspligtige efter EU's bæredygtighedsdirektiv (Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD), skal opgøre udledningen fra den transport, de køber, og beder derfor deres vognmænd om tal. Og i offentlige udbud vægter klima og miljø stadig tungere - i Norge skal det for eksempel som hovedregel vægtes med mindst 30 procent. Vognmænd, der kan dokumentere deres udledning, vinder kontrakter. De, der ikke kan, bliver valgt fra.
Har du fået et skema fra en stor kunde, der spørger om brændstofforbrug og udledning pr. opgave? Du er ikke alene. Forklaringen ligger ikke hos kunden, men i de regler, der gælder for kunden.
EU's bæredygtighedsdirektiv CSRD pålægger store virksomheder at rapportere om bæredygtighed - herunder udledningen i værdikæden, de såkaldte scope 3-udledninger. Købt transport er en af de mest almindelige og største scope 3-poster. Med andre ord kan din kunde ikke levere sin egen rapport uden tal fra dig.
Reglerne er stadig i bevægelse: EU har udskudt rapporteringspligten for mellemstore koncerner med to år, og der er et forenklingsarbejde ("omnibus") i gang, som hæver tærsklerne. Men retningen ligger fast - og de allerstørste kunder rapporterer allerede. For dig som vognmand er det kundens krav, ikke paragraffen i loven, der gælder i praksis.
1. Kundernes rapporteringspligt (CSRD). Som beskrevet ovenfor: Store transportkøbere har brug for udledningstal pr. leverandør - og efterhånden pr. transportopgave. Regn med, at det går fra "rart at have" til et standardbilag i transportaftaler.
2. Offentlige udbud. Offentlige indkøbere lægger i stigende grad vægt på klima og miljø. I Norge skal offentlige indkøb for eksempel siden 2024 som hovedregel vægte klima- og miljøhensyn med mindst 30 procent. Hvis du kører - eller vil køre - for kommuner, regioner eller statslige myndigheder, konkurrerer du i stigende grad på udledning og ikke kun på pris.
3. Banker og forsikringsselskaber. Finanssektoren stiller i stigende grad klimaspørgsmål ved udlån til køb af køretøjer og ved tegning af forsikringer. Dokumenterede udledningstal og en plan for fornyelse af vognparken gør dig til en bedre låntager.
Når kunderne beder om udledningstal, vil de have tal, der kan sammenlignes. Standarden ISO 14083 beskriver, hvordan drivhusgasudledninger fra transportkæder skal beregnes og fordeles - pr. forsendelse, pr. tonkilometer. Det er den metode, som de store transportkøbere og deres rapporteringsværktøjer er bygget på.
Du behøver ikke at læse standarden. Men du bør vide, hvad den betyder for dig: Tal, der er regnet ud "på en serviet" - en fast procentsats eller et gennemsnit fra internettet - vil i stigende grad blive afvist. Tallene skal bygge på den faktiske drift: brændstofforbrug, kørte kilometer og kapacitetsudnyttelse.
I praksis koger det ned til tre datapunkter pr. periode eller pr. opgave:
Det sidste punkt er dér, regnearket giver op. At fordele ét køretøjs udledning på femten forsendelser med forskellig vægt og afstand, hver uge, hele året - det er en opgave for et system, ikke en opgave for kontoret.
Pointen med et TMS i denne sammenhæng er enkel: De data, der skal bruges til udledningsrapportering, er i vid udstrækning de samme data, som systemet allerede indsamler for at drive og fakturere - ture, kilometer, last, brændstof. Det gør CO2-rapporten til en eksport, ikke et projekt.
Konkret bør du gøre følgende, i denne rækkefølge:
Det er let at se dette som endnu et pålæg. Men se det fra køberens side: Hun skal vælge mellem to vognmænd med samme pris og kvalitet. Den ene leverer dokumenterede udledningstal pr. opgave; den anden svarer "det må vi vende tilbage til". Hvem gør hendes arbejde lettest?
De næste par år vil skille de vognmænd, der kan dokumentere, fra dem, der må improvisere. Det er billigere at komme i gang nu end at rigge det hele til i panik, når udbudsfristen står for døren.
Ikke direkte for små og mellemstore vognmænd i dag. Pligten ligger hos store virksomheder gennem CSRD - men de sender kravet videre ned gennem værdikæden til deres vognmænd. Og i offentlige udbud vægtes miljø i stigende grad.
Udledninger, der opstår i en organisations værdikæde, men uden for dens egne køretøjer og bygninger. Når en vareejer køber transport hos dig, er din udledning kundens scope 3. Det er derfor, de spørger.
En international standard for beregning og rapportering af drivhusgasudledninger fra transportkæder. Den sikrer, at tal fra forskellige vognmænd kan sammenlignes, og er i praksis blevet det fælles sprog for udledning i logistik.
Stadig sjældnere. Kunderne vil have tal pr. opgave eller pr. forsendelse, fordelt efter faktisk vægt og afstand. Det kræver, at udledningen beregnes ud fra rigtige kørselsdata.
Ja, og det er netop den slags, der bør komme frem i rapporteringen. Vedvarende brændstof giver en markant lavere rapporteret udledning, men kun hvis dokumentationen viser, hvilke køretøjer og ture der faktisk kørte på det.
FleetX beregner CO2-udledningen direkte ud fra de kørselsdata, der allerede ligger i systemet - pr. køretøj, pr. kunde og pr. opgave. Se, hvordan det virker.
Book en gratis demo, så viser en af vores medarbejdere dig FleetX tilpasset din drift. Ingen forpligtelser, intet kreditkort.
Book en demo